Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at puste lid t. Ligesom de atter stulde gaa videre, traadte
den Gamle ud og sagde:
„H a llo j, hvem der?"
„Huck og Tom S aw yer."
„G o d t! Kom med mig Drenge, hele Verden venter
paa Eder. Kom nu, rast, hal ud, jeg stal trcrkke Boren
for Eder saalcrnge. Nej dog — den er ellers ikke saa
ganske let. Hvad er der i den, Mursten eller gammelt
Jern?"
„Gam m elt M e ta l," svarede Tom .
„J a , jeg kunde ncesten tcrnke det; Drengene her i
Byen gjore sig da ogsaa mere Ulejlighed og spilde mere
T id med at gaa og soge efter en Sm ule gammelt Jern,
som de kunne salge i Stoberiet, end de vilde anvende til
den halve Fortjeneste ved et ordentligt, regulcert Arbejde.
M en det er jo for Resten saa menneskeligt. Skynd Jer nu
blot afsted."
Drengene vilde im idlertid gjerne vide forinden, hvor-
for det havde saa megen Hast.
„B ryder Eder bare ikke om det; I skulle nok faae
Forklaringen, naor vi komme til Enken D o u g la s."
Huck bemcerkede, ikke uden nogen Frygt, thi han
havde i lang T id varet vant til at blive beskyldt uden
G ru n d :
„ M r . Jones, vi have ikke g’ort no’et."
Valliseren lo.
„J a ja , det kjender jeg intet til, min G ut. E r
maaske D u og Enken paa en spandt Fod med hinanden?"
„N a h — ikke det jeg veed af. Hun har tvcertimod
bestandig varet meget venlig mod m ig ."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
