Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
over forskjellige Materier», «at man holder endnu
ved udi Skolerne at spilde Ungdommens bedste Aar
med saa meget kjedsommeligt, unyttigt og skadeligt
Arbejde paa en Tid, da Videnskaber, Vid og Smag
er stegne saa højt. Det lader, som Ungdommens
timelige og evige Velfærd beroede paa at skrive,
som man skrev i Kejser Augusti Tid. Grove
Sæder, ubehøvlet Opførsel, ulæselig Skrift og en
usammenhængende Stil i sit Modersmaal kan man taale,
men en Frase, som har havt det Uheld at være
født i en saakaldet Kobberalder, er ulykkelig.»
Ligesom sin ældre samtidige, den i en ung Alder
afdøde danske Tænker og Sprogreformator Frederik
Kristian Eilschov, var altsaa Tullin en af de første
herhjemme til at angribe den pedantiske og ufrugtbare
Maade, hvorpaa man den Gang drev de klassiske
Studier i de lærde Skoler, og lian førte dette
Angreb ved at henvise til de Erfaringer, han havde
f’ra sin egen Skolegang. Om denne fortæller han
nemlig følgende: «Jeg maatte læse i min Barndom
hele Autores fulde af tørre Historier for at lære et
Sprog, som kaldtes det lærde af Aarsag, som jeg
har lært siden, at det ikke har mindste Nytte i det
almindelige Liv. Naar jeg læste Phædri Fabler,
var det ikke min Sag som et Barn at uddrage
Lærdomme; jeg tik nok at bestille med at uddrage
Fraser. Man sagde aldrig: ^Denne Lærdom kan
anvendes i Livet», men alene: Denne Talemaade
skal indføres i Frasebogen.» Jeg læste hos somme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
