Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
vor kristelige Tros Grundvold i alle sine
Hovedpunkter er uryggelig.» Men umiddelbart til denne
Trosbekjendelse føjer lian en ægte
Holbergsk-Fal-stersk Reservation: «Imidlertid finder jeg dog tillige
nogle for mit Begreb vanskelige og hartad
uforstaaelige Ting, hvorom en tænker det, en anden
det, og alle maa tilstaa, det er saa (o: at de
er «hartad uforstaaelige») Ved saadanne for min
Fornuft ubegribelige Ting bygger jeg min
Betragtning altid paa den Grund, at Gud er det
viseste, det barmhjertigste og retfærdigste Væsen, at
lians Barmhjertighed kan ikke handle mod hans
Retfærdighed, thi begge er lige store, begge er et
i Gud, og derudi vikler jeg mig ud af alle de
Irgange, hvorudi Fornuften ellers kunde løbe paa sin
egen Haand».* Til disse ubegribelige Ting regner
han Spørgsmaalet om Hedningernes evige
Fordømt-lied, et Spørgsmaal, der beskjæftigede Datidens
tænkende Mennesker meget **, og ogsaa i dette
Stykke minder lian os om Holberg og Falster, der
begge berører det samme Spørgsmaal og ligesaa
lidt som Tullin vover at besvare det, men
ligesom han ender med at henvise til Guds
Barmhjertighed.
* III, 156—157.
** Saaledes fortæller Falster, at dette Spørgsmaal en
Gang blev diskuteret meget ivrig i et stort Selskab af
Damer og Herrer, hvor han var tilstede. (Se Amoenitates
philologiæ I. 240.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
