Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
saa naturligt var det, at Borgerne i de norske
Trælastbyer paa Grund af Handelsforbindelsen med
England lik et vist engelsk Præg, der stadig blev
mere fremtrædende. Ved Tullins Fødsel var dette
engelske Præg endnu ikke traadt fuldstændig frem,
men allerede ved Midten af Aarhundredet var det
saa stærkt udviklet, at man med fuld Sandhed kunde
have udtalt, hvad der først mange Aar senere blev
sagt af Kr. Pram i Maanedsskriftet «Minerva»:
<De norske Kjøbstadsindbyggeres almindelige
Karakter synes at være sammensat af to meget agtværdige
Karakterer, nemlig Landets egen og den engelske.
Der er saaledes Englændere, som har ombyttet deres
Melankoli, deres Spleen, deres Wliims for den norske
Fjeldbos mere oprømte Væsen, hans lettere Mine
og større Aabenhjertighed. I det øvrige har de
engelske Skikke og engelsk Smag i deres Forlystelser,
i deres Luxe, Klædedragt. Bygninger, Hauger, kort
i alt.»
Flere Omstændigheder bevirkede, at Kristiania
blev den af de norske Trælastbyer, hvor dette Liv
kom til at udfolde sig ejendommeligst og rigest.
I denne By havde Stænderne i tidligere Dage holdt
sine Møder, her hyldede de sine nye Konger og
forhandlede med deres Udsendinge; her havde
Over-hofretten og Rigets Generalindkvarteringskommission
sit Sæde; her boede Statholderen og flere andre af
Rigets højeste Embedsmænd. Paa Grund heraf
blev Byen betragtet som Norges Hovedstad og flk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
