Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
den arvelige Adels Taabelighed og bragte ham til
at smile over Adelsmandens & Slumpelykke», som
han opnaar «uden at gjøre andet, end at ligge
smukt i sin adelige Moders Liv ligesaa længe som
et andet Barn»*; disse Studier lærte ham at ære
Borgerstanden som Landets Styrke og som den
frieste og ædleste Stand,** og endeligt bragte de
ham til at deltage i den Beundring for England,
som næredes af hans Landsmænd. Især kom han
til at sætte megen Pris paa den engelske Poesi.
Medens han ikke fandt synderlig Behag i de
franske og tyske Digteres Værker, hvis strenge
formelle Regelbundethed han ansaa for at være en
pedantisk og barbarisk Tvang, roste han den
engelske Digtning for dens Frihed og Naturlighed og
erklærede, at «dersom David og Esaias er de største
Poeter, ligner ingen dem mere end en Engelskmand,;
og medens han betragtede den klassiske Oldtids
Digtere «med samme øjne som visse store Regenter,v
idet han «ærede dem, men ikke ønskede at være
deres Undersaat,»*** bøjede han sig uvilkaarligt
for den engelske Digtnings Overlegenhed og tilegnede
sig den saa inderligt, at hans egen Produktion i
Grunden ikke blev andet end en fri Omdigtning af
visse engelske Digteres Arbejder. Han forelskede
* II, 16.
** II. ’284, 368.
*** III, 131—132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
