Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
antændes af et kolerisk Temperament, en
Flygtighed at sværme om i Naturen og en Stadighed at
veje det sande o. s. v. De maa fremfor andre
kjende deres Sprogs hele Styrke og besidde
Skjønsomhed nok til at vælge de netteste og
eftertrykkeligste Ord og Talemaader; de maa have en nøjagtig
Kundskab om Mennesker og deres Tilbøjeligheder;
thi da deres fornemste Pligt er at bevæge, saa maa
de i alle Tilfælde stræbe at røre Sjælen paa det
Punkt, hvor den er ømmest o. s. v. »* Poesiens
Opgave er at efterligne Naturen, «jo nærmere den
altsaa ligner Naturen, jo mer behager den, og da
ingen kan indtages af en ubekjendt Tings
Efter-lignelse, saa maa man altid søge at efterabe det,
der er mest bekjendt.»** Denne Sætning, at «Poesien
er en Efterabeise af Naturen» var en af de
vigtigste Sætninger i Tullins Poetik, og da han
forsvarede sin Majdag mod Cramers Kritik i «Der
nordische Aufseher», imødegik han de fleste
Indvendinger ved at appellere til Naturen. Ekkoet,
som Cramer havde dadlet, var «intet Spil af Viddet,
men af Naturen. Jeg er Skildrer, og derfor er det
min Pligt at ligne mit Objekt. . Jeg gjør intet
Ekko her; det er Naturen selv, som liar gjort det
for mig.» Fuglenes «Se, hvor vi elske, vi, vi, vi!»
forsvaredes ogsaa med, at «det ligner Naturen».
* III, 114—120.
** III, 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
