Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
blandt andet, at «den Figur, som i Talekunsten
kaldes Anaphora», var altfor vel bekjendt til at
lian skulde behøve at forsvare dens Berettigelse.*
— Han havde da studeret sin Rhetorik, og han
forstod at anvende den ret vel. Han kjendte de
smaa stilistiske Finesser, han vidste hvor han burde
lade de ligefremme Sætninger afløse af inverterede
eller spørgende; han forstod at anbringe en
Kli-niax saavelsom en Antiklimax, Asyndeton og
Poly-syndeton, Gjentagelse og Antithese — kortsagt, man
mærker overalt, at lian har gaaet i de engelske
Klassikeres Skole.
Vi har i vore Dage ikke synderligt tilovers for
en saadan smaalig Interesse for de stilistiske
Forsiringer, der jo lagde saa stærkt Beslag paa hin
Tids Digteres Opmærksomhed, at de ofte glemte
Hovedsagen, det poetiske Indhold, over ubetydelige,
formelle Biting. Vi finder denne Forvexling af
væsentligt og uvæsentligt unaturlig og pedantisk.
Poesien er ikke anvendt Grammatik og Rhetorik;
dens duftende Blomst trives ikke i de trivielle,
snorlige Bed, man den Gang anlagde for den; den maa
faa udfolde sig frit og naturlig i Overensstemmelse
med sit eget Væsen. Intet Under derfor, at vi ofte
forgjæves søger efter den baade hos Tullin og hos
haus engelske Forbilleder.
Imidlertid vilde det baade være uretfærdigt og
* I, 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
