Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Han lader en Løbebille »løbe saa Tungen ham
hænger af Munden», han opfordrer Egen og Bøgen
til at «antræde en Dans» og han befaler Murene,
Markerne og Gjærderne at hoppe o. s. v. * —
Vistnok staar Ambrosius Stub langt højere med sin
aabne Sans for Naturen, og vistnok formaar han
ofte at henkaste et Billede i raske Træk, men ofte
indblander endog han uvedkommende Forestillinger,
f. Ex. naar han fortæller, at «Solen gaar pyntet
med lange Straaler i sit Haar», og at «hver Fugl
har stemt sit Instrument», eller naar han taler om
’Skovens Øjenbryn» o. s. v.
Ligesom sine engelske Lærere søger derimod
Tullin at give et saa korrekt og naturtro Billede
som muligt. Naar han skildrer, henter han ikke
sine Udtryk fra fremmede Gjenstande, men fra
Tingen selv; han tegner som en Maler, og han
forstaar tillige at benytte de Fordele, som den poetiske
Skildring har fremfor Maleriet. Han stiller aldrig
grelle og skrigende Farver op mod hinanden
saaledes som de ældre Digtere; det kunde aldrig falde
ham ind at lade «den gyldne Sol frembryde
gjennem den kulsorte Sky»; hans Iagttagelsesevne er
langt stærkere udviklet; den er saa fin og skarp,
at han formaar at se de fine Overgange, og hau
søger at gjengive dem i siue Digte. Skildrer han
* "Wadskjær: Poetiske Reflexioner fra den berømte
philosophiske Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
