Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
tholin en af sine Gravskrifter, skrev han: s Her
har De et af mine Stedbørn; det er en Gravskrift
par force, og jeg blev tvungen dertil af mit hele
Svogerskab; men siden jeg har sat mig fore at
renoncere paa dette Gravskriftmageri, saa giver jeg
denne sidste til Pris« (Brev af 25 Oktober 1760).
Men det blev ikke den sidste; i de lire Aar, han
havde tilbage af sin knappe Levetid, blev han endnu
ni Gange tvungen til at skrive Gravskrifter af «hele
sit Svogerskab».
Paa denne Maade blev hans svage Kræfter
forbrugte i Vrøvlets Tjeneste. Hans poetiske Talent
blev styret af de ubetydeligste Hverdagsbegivenheder
i hans Kreds, men det blev ikke ledet af hans eget
inderste Væsen. Han blev saa ofte presset til at
tolke andres Tanker og Følelser, at han ikke lik
Lejlighed til at udtiykke, hvad han selv tænkte og
følte. Digtningen blev ham ikke en Livsgjerning,
der fyldte hans Sjæl og stod for ham som det
største og højeste af alt, og derfor blev han heller
ikke en virkelig Digter, men kun en talentfuld
Dilettant. Hvad han udrettede for Fællesliteraturen,
skyldte han sin Stilling i Kristianialivet; at han
ikke udrettede mere, skylder han ogsaa denne sin
Stilling. I Kraft af denne var han Kristianiapoet;
paa Grund af den blev han ideelt taget heller
ikke mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
