Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
min Vilje og min Tid,» tænkte lian, «saasnart jeg
gaar ind i et Spilleselskab? Var det ikke Mangel
paa Levemaade og en Uhøflighed i højeste Grad,
om jeg vilde være saa egensindig at afbryde andres
Fornøjelse forat iagttage min Tid, min Sundhed og
Sindsro, især naar jeg har den Ære at spille med
det smukke Kjøn? Kortsagt: man maa ofte lukke
Øret for Fornuftens Raab og lade som man synes
godt om visse smaa Daarligheder for ikke at være
aldeles ubehagelig. Det er undertiden den største
Visdom og ikke sjelden en Gjenvej til at blive
lykkelig, at man søger at være selskabelig og at man
forstaar den Kunst at gjøre alting med» * — Men
for ham blev denne «Kunst» ikke en Gjenvej til
Lykken. Syg og tungsindig deltog han i
Selskabslivet, og saa langt fra at føie sig oplivet af sine
glade Omgivelser, bidrog deres støjende Glæde kun
til at gjøre hans Stemning endnu mørkere. Ingen
forstod, at han trængte Ro og Hvile, ingen
respekterede lians Mismod; ingen var saa hensynsfuld
ligeoverfor ham, som lian var ligeoverfor dem. Man
trængte ind paa ham for at formaa ham til at
skrive Digte, man flokkedes om liam i
Selskabs-salen for at bringe ham til at «gjøre alting med,»
man plagede ham for at faa ham til at improvisere,
og man tog det ikke saa nøje med de Midler, man
anvendte, naar de blot førte til det forønskede Re-
* III, 214.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
