Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
umiddelbart til Skildringen af denne Usselhed, blev
Selvmodsigelsen saa aabenbar, at den strax falder
i Øjnene. Mangelen paa logisk Sammenhæng har
endog afpræget sig rent stilistisk ved at fremkalde
en iøjnefaldende Mangel paa stilistisk Sammenhæng;
det har ikke lykkedes Forfatteren at tilvejebringe
en af sine sædvanlige Overgange mellem Digtets
»
forskjellige Dele; kun ved et pludseligt og
umotiveret Spring (Se Ordene: «Jeg styrer Roret jeg» *)
kommer han over fra den ene Del til den anden. —
Imidlertid havde hverken Tullin selv eller hans
Dommere i Selskabet Øje for denne Selvmodsigelse;
dette pludselige Hop fra en Idekreds til en anden og
vidt forskjellig, skadede ingenlunde Digtet i
Samtidens Øjne; tvertimod har det uden Tvivl bidraget
meget til, at Digtet slog an, thi ved dette Hop
kom Digteren over i en Sfære, hvori man dengang
bevægede sig med megen Forkjærlighed. Den
organiske Fejl, hvoraf Digtet lider, blev derfor i
Virkeligheden betragtet som et Fortrin, og lige til
Aarhundredets Udgang var denne Betragtningsmaade
gjældende; endog i 1799 kunde Rahbek være naiv
nok til at snakke om «den mesterlige Vending,
hvorved Digteren kommer fra de rædselsfulde
Skildringer til den popiske Sætning, at ogsaa det onde
er en Del af det almene gode» — og han var
* I, 177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
