Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
rent humane Betragtninger. Han mente, at Livet
var en Drøm, hvis Længde eller Korthed ikke stod
i nogetsomhelst Forhold til dens Behagelighed; det
kom kun an paa, at man indbildte sig at have levet
sexti Aar istedetfor tredive. For liam havde ikke
denne Drøm været af den allerbehageligste Art, og
i sine melankolske Øjeblikke kunde han derfor dvæle
ved Tanken om Døden med en vis Tilfredshed; han
mente da, at tredive Aar var en tilstrækkelig lang
Tid til at vise Livets Møjsommeligheder, og at den
var lykkeligst, som døde tidlig. Over en af sine
afdøde Venner havde han skrevet: «Langsomme
Minutter, pinefulde Nætter lærte ham at overveje Livet
og Døden. Han mærkede, at Livet var en Byrde
og Døden en Lettelse» — og det var i
Virkeligheden Resultatet af sine egne Erfaringer og
Overvejelser, han udtalte i disse Ord. I sine Gravskrifter
vender han stadig tilbage til denne Tanke. Snart
hedder det: «Tusinde Verdener kan ikke betale den
Trøst, at du kan dø», snart: «Verden er en
Skueplads, Livet et Sørgespil, alting er maskeret til
sidste Akt», og snart: «Kjendte du alene Livets
Møje, Ønskernes Forfængelighed, Alderdommens
Byrder og Gravens Ro, saa skulde du elske Døden». *
— I slige Udtryk priser han stadig Døden,
ikke som en Indgang til Evigheden — den taler
han i alle Fald sjelden om, og lian var jo
* I, 267, 293, 298, 300.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
