Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
1818 havde været 3: 8, var det i 1833 10: 8.
Bønderne vilde nu ikke længere opløse Storthinget og
give Kongen al Magten, saaledes som i 1818; de
valgte ikke længere som den gamle Orkedøl «den,
Lensmanden vilde»; nu havde de selv en Vilje, og
den var at jage Embedsmændene ud af Thinget og
selv træde ind istedet, en Tanke, som ingen havde
faldt paa i 1818.
II.
Som bekjendt paastaar Psykologerne, at
Selvbevidstheden i sin Opvaagnen ytrer sig som en
uimodstaaelig Lyst til at ødelægge alt, som staar «Jeg"et;
hindrende i Vejen. Heraf’ forklarer de Barnets
bekjendte Mani for at ødelægge sit Legetøj,
saavelsom Vandalismen i Folkevandringens Dage. Det er
netop det samme Fænomen, som aabenbarer sig
gjennem Norskhedsperioden. Bureaukratiet og Landets
øvrige dannede Befolkning havde allerede før 1814
begyndt at føie sig som Nordmænd, og efter 1814
havde de dels ved sin Storthingsfærd, dels i Viser
og Nationalsange udtalt og hævdet det berettigede
i sin stolte Følelse af at være frie og selvstændige.
Nu kom Bønderne efter. Saa ofte havde man i Tale
og Sang ladet dem høre, hvilken Betydning de havde
i Staten, hvilken Magt de i Grunden var i Besid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
