Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
citerede Sted ikke egentlig har antaget
G-uldalder-paradoxet, og altsaa heller ikke har forkastet
Udviklingens Evangelium, men ingen vil dog nægte,
at der ligger en Uvished og Ligegyldighed i
Ordene, og naar Talen er om denne evige
almengyldige Lov. da gjælder de gamle Ord: Hvo, som
ikke er ined, er imod.» Det bliver da under enhver
Omstændighed en urevolutionær, romantisk-reaktionær
Udtalelse, der tydeligt viser, at Wergeland ikke
var en saa konsekvent og helstøbt Fremskridtets Heros,
som enkelte Forfattere i den sidste Tid af al Magt
har villet gjøre ham til. * Det samme gjælder om
hans Opfatning af Historiens «Endemaal.» Vistnok
hævder han Naturtilstanden som saadant, men denne
Naturtilstand er saa langt fra at være Rousseaus,
at den er rent romantisk, rent schellingsk.
«Rousseau vilde vende tilbage til Naturtilstanden, da
Menneskene nøgne løb om i de store Skove og
spiste Agern. Schelling vilde føre Udviklingen tilbage
til Urtiden, da Menneskene endnu ikke var faldne
ved Syndefaldet.» ** Den «vilde Natur«, som
Rousseau priste, har aldeles ingen Plads i Wergelands
«Endemaal»; den maa efter hans Mening besejres
af Kristendommen, førend man kan naa til den
* 12 Aar senere har W. opgivet denne
„betydningsfulde Drøm."’ Se hans Afhandling: „Historiens Resultat."
** Dr. G. Brandes: „Den romantiske Skole i
Tyskland."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
