Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•197
morgen, hvorfor stod St. Olaf for Øje, som om det
var til hans Ottesang, de lød, som om lian just var
kommen over Fjeldet, og som om nu den røde
Jetteport maatte aabne sig ligeoverforV Jo, alt var
saa antikt, det gamle saa uforandret overgaaet i
det nuværende, og alt dette grupperede sig ligesaa
meget om Ole Haagenstad, som gav det Virkelighed
og Sandhed, som om Stedets Natur, den gamle
Gaard og Kirken og den hele Almue i sine hvide,
lange, gammeldagse Skjødkofter. Han gav det
Virkelighed og Sandhed. Det var en Høvding, der
kom, da Hvidkofterne veg tilside paa Kirkevolden
og gav «Haagensta’en» Plads. Der var Oldtid og
Middelalder i de Øjeblikke. Men saadanne
Personligheder indgyder Livskraft i det nærværende og
lover Folket en lang Fremtid. De er dets
Nerveknuder. Det har da en Marv at tære paa i sin
egen Nationalitet.» (Storthingsmanden og
Gudbrandsdølen Ole Haagenstad skildret af Henrik
Wergeland V—VI.)
Omendskjønt, vi ved første Øjekast bemærker,
at denne Skildring i sin Opfatning af Folkelivet ikke
er synderlig dyb, vil den dog virke tiltalende og
opløftende paa os ved sin betagende Romantik, saa
tiltalende, at det næsten gjør os ondt, naar vi skal
gaa den nærmere paa Livet og lægge dens smukke,
poetiske Ord paa Virkelighedens Vægtskaal. Kun
et kan trøste os, det nemlig, at hvad vi derved
taber i Skjønhed, det vinder vi i Sandhed. Vi vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
