Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•199
Mening Flæsket til Haagenstad: «Jeg har nok seet
to og tre Aars gammelt Kjød, og at de spiser dette
ældste og sparer det friske, til det bliver ligesaa
gammelt. Der er Mad drygsel i dette, siger de, og
sandt er det, tlii den største Maddrygsel vilde nu
være at spise Graasten. Jeg har altsaa seet
«national» Maddrygsel, men Mage til Haagenstads
har jeg aldrig seet. Alle disse Stabur var fulde
af «Fleskeskid», som det kløvede halve Svin her
kaldes, en Haandsbred tykke og gule og grønne i
Sværet. Der skulde være Flæskeskid fra hans Kones
Fødsel og Konfirmation — hun er et Par Aar yngre
end han — og mange fra deres Bryllup; der er vel
omtrent sexti Aar siden. Nu vidste jeg dette forud
og spurgte derfor Haagenstad, medens vi gik
omkring i disse Ligkjældere: «Men sig mig nu, hvor
gammelt kan et saadant Fleskeskid blive?»
«Det kommer an paa den rette Saltning og
Tilberedning.»
«Det ved jeg nok, men naar det er behandlet
paa den rette Maade, kan det da komme op i tredive
Aar?»
«Hm, ja, det var vel saa det,» svarede han i
en Tone, som om jeg havde spurgt, om en Mand
kan blive tredive Aar gammel.
Der var Puddersukker i Daaser saa gammelt,
at det saa ud som Fjæresand. Og der var
Kalvekjød sort, som inde i en Skorsten» o. s. v.
Den Livskraft, den Marv, som Folket skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
