Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•242
Sandsynligvis liar Moe hentet denne Strofe
fra en gudbrandsdalsk (og thelemarkisk) Vise, der
udmærker sig ved en lignende Strofebygning. Men
han har benyttet den med megen Frihed: han har
bortkastet dens mindre heldige Bestanddele, fralistet
den dens smukkeste og mest karakteristiske
Egenskaber og givet dem Fylde og Afrunding. En
lignende idealiserende Behandling af en
Folkevisestrofe tror jeg at tinde i hans «Hilsen» (I, 93),
medens man vil linde Folkevisestrofer, der er
benyttede uden Forandring, ikke blot i hans bedste
Sange, men ogsaa i adskillige Digte, som f. Ex.
«En Søndagsmorgen* (I, 21), «Sæterrejse», 5 (I, 37),
«Aftenstemning» (I, 57), «Helgenotra» (I, 115)
o. s. v. Ja selv hvor man ikke kan paavise, at
en Folkemelodi ligger til Grund, gjeniinder man
dog meget ofte Folkevisens simple og ukunstlede
metriske Bygning. Tag f. Ex. den første Strofe i
et Digt som «Levsprætstid» og sammenlign den med
den tilsvarende Strofe i A. Munchs «Brudefærden ,
der er skrevet i samme Versemaal; at Moes Strofe
har en langt naivere og folkeligere Tone, vil da
strax falde enhver i Øjnene. Alle de fire første
Linjer (Vers) i «Brudefærden» - begynder med en
Optakt, og efter den følger en lang og to korte
Stavelser (en Daktyl), i «Levsprætstid» begynder
kun anden og tredje Linje saaledes, medens den
første efter Optakten har en lang og en kort Stavelse
(en Trocliæ), og fjerde endog begynder med to korte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
