Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•249
Barnehistorier, han i 1851 udgav under Titelen
«I Brønden og Tjærnet». I disse Historier er det
barnlige tilstede i dobbelt Forstand, idet de baade
er skrevne for Børn og om Børn; det er derfor
intet Under, at de er det bedste, Moe har skrevet,
og indtager en særegen Plads blandt vor Literaturs
klassiske Værker. Man kan sige det ’ samme om
dem, som der er sagt om H. C. Andersens
Eventyr: man læser dem med Begjærlighed og Glæde
som Barn, og man vender tilbage til dem som voxen
og læser dem med ligesaa stor Fornøjelse; et friskt
og mildt Pust fra vor Barndom slaar os imøde
fra dem.
Endelig ytrer Moes og Tidsalderens Retning
mod det naive sig ogsaa i hans Forhold til Naturen.
Ligesom han foretrækker den barnlige Umiddelbarhed
for Retlexionen, saaledes holder han mere af
Naturen end af Kulturlivet. Medens vi moderne
Mennesker først betinder os rigtig vel, naar vi lever i en
stor By, hvor det aandelige Liv pulserer stærkt og
rigt, længes han altid bort fra Bylivet; først naar
han betinder sig ude i Naturens Skjød, føier han
sig rigtig tilpas; og medens vi altid længes ud fra
vort Fødelands smaa Forhold til de store
Kulturlandes rigere Aandsliv, har nok Moe aldrig været
synderlig stærkt grebet af en saadan Længsel. Han
har vistnok i sin Tid tænkt paa at rejse ud i
Verden, men det har gaaet ham, som det gik Gunnar
paa Lidarende, han har ikke formaaet at rive sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
