Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•251
uden er de skrevne med en saa fin Sans for Naturens
Skjønhed, at mange af dem hører til vor Literaturs
bedste poetiske Landskabsbilleder. Født i en Itygd,
der er vidt berømt for sin fine Naturskjønhed, har
Moe kunnet linde en Side af vort Lands Natur, der
stemmede med hans eget Naturel: dens fine Ynde,
og denne Side er hans Specialitet; i at skildre den
har endnu ingen anden norsk Digter overtruffet ham.
Ingen anden af vore Digtere kunde rejse en saa fin
Portal til et Sørgekvad som det første Vers af Moes
Digt ved Jakob Aalls Jordefærd:
Himlen spænder ud sit silkelette
Telt omkring den grønne, lune Dal,
Og de rige Trær sit Løvhang flette
Sammen til en sørgende Portal.
Engen i sin sommergrønne Ynde
Breder ud det bløde Fløjelshynde —
Al Naturen kjærlig vil forkynde:
Nu den Gamle bæres fra sin Sal.
(I, 44).
Ingen anden af vore Digtere kunde tegne en
saa magisk fin Skovinteriør som den, der findes
i Vaarklokken» (I. 8—9), eller et saa friskt
Foraars-billede som det, der indleder «Løvsprætstid.»
Den Tid, da det fine og yndige i vor Natur
træder tydeligst frem, er Sommeraftenen, og det er
derfor ganske naturligt, at Moe med størst
Forkjærlighed henter sine Motiver fra den. Saadanne
Sommeraftenlandskaber ejer hans Digtning i de forskjelligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
