Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•257
ringede for de andre Planter og Græsstraa rundt
om, som om de sagde: «Lad os holde Gudstjeneste,
Herren til Ære!» — og liar clu ikke seet, hvorledes
Urter og Straa efterkom Kaldet og bukkede sig og
nejede sig for ham, der gjorde Himmelen og Jorden?
Har du ikke hørt, hvad Svalen i Luften og Bækken,
som bruser ned over Fjeldet, og Trætoppene i
Skoven udsjunge og udrisle og udsuse? O, kjære
Barn! lad kun Eventyret lære dig med opladte
Sanser at gaa om mellem Alskabningen» o. s. v.
(II, 198).
Men der er en endnu mere betydningsfuld Lighed
mellem disse religiøse Digte og Eventyret: den
religiøse Livsbetragtning, der udtaler sig gjennem
dem, hænger paa det nøjeste sammen med
Eventyrets Livsbetragtning. Kjærnen i disse
Livsbe-tragtninger er en barnlig Optimisme, en tryg Tillid
til, at «det altid gaar den fromme og forstandige
vel, den onde, taabelige og daarlige ilde». Den
Kristendom, der aabenbarer sig i disse Digte, er
ikke mørk og afskrækkende, det er ikke den, der
prædikes af Michelangelo i hans Dommedag, hvor
Kristus kommer i Skyen som den forfærdelige
Dommer, for at nedstyrte de fordømte i den evige Pine;
det er en mild, barnlig Tro, for hvem Kristus
er, hvad han var for Thorvaldsen, da han
modellerede sin Kristusiigur: den milde, uendelig kjærlige
Frelser, der breder sine Arme ud mod alle dem,
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
