Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iudeu af «En Hverdagshistorie». Hun beskylder
hende for at være «blottet for Begejstring»,
«illibe-beral», «bornert«, «selvgod» og «stillestaaende», hun
paastaar, at Fru Gyllembourg har øvet en uheldig
Indflydelse paa «det kjøbenhavnske Hverdagsliv»,
hun beklager, at den danske Forfatterinde har «skrevet
14 Bind istedetfor 4» o. s. v. — Hvad er det
dog, der har bragt Camilla Collett saaledes i
Harnisk? Hvad kan det være, som har stødt hende
saaledes i Fru Gyllembourgs uskyldige Noveller?
Svaret maa blive dette: For det første har Fru
Gyllembourgs Tilfredshed med sine Omgivelser i
høj Grad stødt hende, der følte sig saa lidet
tilfreds, og for det andet har hun med sin stærke,
ejendommelige, skarpt udprægede Individualitet følt
sig yderst ubehagelig berørt af det svage, almindelige
og bløde i Fru Gyllembourgs Kvindeportrætter.
Den vordende Forkæmperinde for Kvindernes
Emancipation fandt disse Kvinder altfor tamme, altfor
«elskværdige», altfor faareagtige. Den Maade,
hvorpaa Fru Gyllembourg priser Resignationen og
Uselvstændigheden som ideelle Egenskaber hos
Kvinden, kunde ikke andet end oprøre Fru Collett, der
baade theoretisk og praktisk havde sluttet sig til
et andet Kvincfelighedsideal. Hvis Fru Gyllembourg
havde Ret, maatte jo Camilla Collett være en højst
uideel Kvinde, og saaledes har hun da følt denne
Forherligelse af den «milde lunkne Passivitet
disse «reglementerede Dyder», denne «traditionelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
