Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•295
bragt hende til at benytte den virkelige Begivenhed,
der synes at ligge til Grund ogsaa for denne
Fortælling. Klokkerdatteren Sara er omdannet til den
unge Adelsfrøken Mathilde; istedet for den knuste
Næse har man faaet et falsk Brev som Aarsag til
ø
den ulykkelige Katastrofe. Forskjellen er kun den,
at Sara gifter sig ind i Husmandsstuen, medens
Mathilde clør, efterat Bedrageriet er opdaget, fuld
af Haab om, at Tønder, hvis Død man har skjult
for hende, snart vil komme til Glæde og Bryllup.
Her forekommer altsaa intet Konveniensgiftermaal,
men istedetfor slutter Fortællingen med disse tunge
Ord: «Hvi sørger vi over de døde? Hvor ofte,
naar vi fortvivler over Tabet af vore kjære, har
(ikke) Døden været en god, medlidende Aand, der
bar dem over den Afgrund af Smerte og Skuffelse,
som Livet holdt beredt for dem.»*
Camilla Colletts sidste Arbejde i denne Periode
var Novellen <.Et Gjensyn , der er omhyggeligere
i Anlæg, sikrere i Bygning og mere afrundet i
Udførelse end «Kougsgaard», medens den paa den
anden Side ikke er saa tiltalende som denne
Fortælling, fordi de raa og låve Personer, der skildres,
efterlader et pinligt Indtryk hos Læseren. Ligesom
i «Kongsgaard» spiller Indtryk fra hendes Liv i
Hjembygden en stor Rolle; her er de imidlertid
indarbejdede med en endnu større Omhyggelighed,
* „Fortællinger", Side 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
