Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•297
den skrattende Musik, ja endog Tømmermærkerens
sorte Hansker, der farver af og sætter store sorte
Mærker paa Damernes Kjoler — alt dette er
morsomme og karakteristiske Træk, der forener sig til
et meget livligt Billede af det, selskabelige Liv, som
’ for 40 å 50 Aar siden førtes i Julen af de
konditionerede Familjer i de østlandske Bygder. En
Skildring som denne vidner ikke blot om en lang
Deltagelse i disse naive Selskabsglæder, men ogsaa
om en beundringsværdig fin og sikker
Iagttagelsesevne.
Ogsaa i en anden Henseende er denne
Fortælling mærkelig, idet Forfatterinden lier lader et paa
gjensidig Tilbøjelighed bygget Ægteskab ende
ulykkelig. Imidlertid er det ikke dette Forhold, der har
bevæget hende til at skrive denne Novelle. Hvad
hun har villet fremstille er den forsmaaedes Følelser
og Tanker, og derfor danner det lidet tiltalende
unge Par kun en Baggrund f’or Novellens i Jeg»,
den noble unge Kandidat, der med sin ulykkelige
Kjærlighed tager sig ud i dette Selskab som Svanen
i Andersens Eventyr blandt Hønsene og Ænderne.
Og her staar vi altsaa atter paa Forfatterindens
egen Grund, samtidig med at vi paany staar ved
Indgangen til «Amtmandens Døttre», ved Indgangen
til den forsmaaede Margrethes Martyrium og til
Sofies Fortvivlelse, da hun tror at se sin Kjærlighed
ringeagtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
