Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•318
og hvor lille, hvor arm dog1, da du ikke formaaer
at fyldetsgjøre et af dem o. s. v. »* — Har man
ikke Odens glimrende Lidenskabelighed og Satirens
indignerede Spot i dette sublime Raseri? Og
gjenkjender man ikke Epigrammets sammentrængte
Fyndighed i Linier som disse om Kvinden:
«I Samfundets Interesse var det ikke nok, at
hun kunde bringe Offere og tie. Hun skulde ogsaa
nedværdiges og tie. Og man omskabte Guds og
Naturens Ydmyghed i hende til Fejghed og
Forsagthed , betog den Kjærlighedens og Frihedens
Aand, og Raaheden bøjede sig ikke længere for
den, men misbrugte den. Og de opfandt en Skare
pinlige og despotiske Love og omgjærdede hende
dermed, for evig at holde hende i Frygten —
med et Ord — de kvalte i hende Troen paa den
store Glæde, men saa lod de hende, som Vederlag
for alt dette, beholde de smaa Fornøjelser.« **
Hvor meget er der ikke her sagt i disse faa
lidenskabelig bevægede Ord. Pen almindelige
Beskyldning mod Kvinden for Ubetydelighed og
Smaalighed indrømmes, men fra at være en Bebrejdelse
forvandler hun den til et Martyrium og slynger
den samtidig som en Anklage lige i Ansigtet paa
det andet Kjøn. Med hvilken Voldsomhed, Sikkerhed
og Hurtighed har hun ikke udført denne Manøvre!
* „Amtmandens Døttre", I, Side 165—167.
** „Amtmandens Døttre", II, Side 92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
