Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•338
Lad os efter dette tørre og farveløse Referat
af Fortællingens Gang se, hvorledes Fru Collett har
gjengivet den. At den Orm, der gnaver paa
Isabellas og Markiens Lykke, er den overdrevne
Stolthed, hvoraf begge lider, siger hun ikke et eneste
Ord om. Isabellas Opførsel skildres kun som
«værdig Tilbageholdenhed», højsindet Stolthed o. s. v.
medens Markien omtales som «tyrannisk Ægtemand,
Meneder, lastefuld, Morder». Fru Collett gjør alt
for at male Markiens Forsyndelser saa sorte som
muligt, medens Isabellas Forhold til sin Elsker
stilles i et idealistisk Rosenskjær. Hovedscenen i
Fortællingen, Markiens Forsøg paa at faa en
Forsoning i Stand og hans Raseri, da dette Forsøg
strander paa Isabellas kolde, spottende Haan,
fremstilles endelig i et urigtigt Lys. Denne Scene
gjengiver nemlig Fru Collett paa følgende Maade:
Markisens Tilstaaelse af sin Sorg og sine Forvildelser
«gjør ikke den tilsigtede Virkning». «Isabellas rene
Sjæl løsriver sig i dette Øjeblik ganske fra ham
(Markien), da — voila le moment supréme! Da
griber han en Jagtkniv, styrter sig over hende,
men lammet ved hendes Ro, saarer han hende bare,
saa Blodet strømmer — Og dermed skulde man
synes, at det var nok — De orthodoxeste
Bekjen-dere af kvindelig Taalsomhed og Udholdenhed maatte
her linde sig tilfredsstillede og sige stop, nu er det
nok! Gaa i Fred min Datter, gaa i Fred! Græm
dig tildøde, bliv Sygevogterske i et. Kommunehospi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
