Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•341
skjellen mellem den gamle Slendrian og hendes
Opfatning er kun den, at hun synes at opstille en
slappere Moral for Kvinderne end for Mændene;
istedetfor i Retfærdighedens og Frihedens Navn at
dømme den samme Forbrydelse lige strængt for begge
Kjøn, bruger hun langt mildere Ord, naar
Forbrydelsen begaaes af en Kvinde, end naar det er en
Mand, der er den skyldige. Ligeoverfor Grevinde
Kostias Ægteskabsbrud (i Cherbuliez" Roman «.Grev
Kostia») har hun ingen dadlende Bemærkning; hun
synes endog at ville give Greven Skylden, idet hun
bebrejder ham, at «han lader sin unge, smukke,
men yderst svage og viljeløse Hustru alene hjemme!»
Yderst svag og viljeløs», det er de milde Udtryk,
hvormed hun karakteriserer denne
Ægteskabsbry-derske. * Da Isabella i «Et Kvindehjertes Historie»
begynder at nærme sig sin ungdommelige, fantastiske
Tilbeder, føler Fru Collett «en Lettelse» ved at
tænke sig, at Heltinden vil løsrive sig fra sin Mand,
og haaber, at Tilbederen vil fremkalde denne
Løsrivelse; hun «kan ikke betvivle, at disse to er bestemte
til hinandens Redniug» o. s. v. * De ægteskabelige
Baand synes her ikke at have nogen Betyduing for
hende, og endnu mindre Vægt synes hun at lægge
paa dem, hvor hun omtaler I. P. Jakobsens «Marie
Grubbe». Denne Heltinde, hvis Historie kun
bestaar af en Række Ægteskabsbrud, og som knytter
* Fra de stummes Lejr", Side 50, 38—39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
