Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Pligten til at være lykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at være glade og lykkelige, saa vilde vi derved tillige
bidrage meget til andres Lykke. Eller har ikke
alle som en gjort den Erfaring, at en glad Ven er
lig en solblank Dag, der faar alt rundt omkring til
at smile?
Det beror i de aller fleste Tilfælde paa os selv,
om vi vil forme Verden til et Palads eller til et
Fængsel. Ganske vist er der noget forfængeligt
pirrende i at gaa og være melankolsk, i at anse sig
selv for et Skæbnens Offer, i at ruge over
Bekymringer, som man mer eller mindre selv har skabt sig.
Til at være glad og tilfreds kræves der stundom en
vis Anstrengelse; der hører en Slags Kunst til for at
kunne føle sig lykkelig. Men i saa Henseende (som i
saa mangen anden) burde vi passe fuldt saa strengt
paa os selv, som vi plejer at passe paa andre.
Man har sagt om Nordboerne, at de har Hang
til Tungsind; endog i deres Glæde, siger man, er de
alvorlige. Men det er dog vist i det mindste
Overdrivelse. Den rigtige, ægte Melankoli har hjemme i
Østerland. Kan noget lyde tristere end de Linier,
hvormed Omar Khajam begynder sine Sange:
Vi dvæle kun her saa kort en Tid,
Vi finde kun Kummer, kende kun Strid,
Ej en eneste Gaade bli’er løst og gi’er Fred,
Men Anger os piner, og saa — afsted!
Vi er som Stemmer af farende Vinde,
Der Hvile søge, men aldrig finde.
Ak! ja som Vinden er Menneskets Tid,
Et Suk, en Storm, en Klage, en Strid!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
