Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Pligten til at være lykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
7
men Eftertanken den Vise, for hans Kummer5).« Kun
ved sig selv bliver et Menneske for Alvor ulykkeligt.
Er vi end ikke vore egne Herrer, saa er vi dog til
en vis Grad vore egne Skabere.
For de fleste af os er det jo ikke de store
Ulykker, Sygdom og Død, som skygger for Solen,
nej det er de smaa, hverdagslige Fortrædeligheder.
Hvor meget af Livets Modgang er ikke i sig selv
Bagateller og kunde let undviges? Hvor lykkeligt
vilde Livet ikke forme sig i mangt et Hjem, naar
alt det taabelige Kævl og de mange »Misforstaa-
elser« (som det saa betegnende kaldes) ikke fandtes !
Men paa os falder Skammen, hvis vi selv er pirrelige
og vrantne. Og mod andres Pirrelighed og Vrantenhed
— — ja, det er unægtelig ikke saa let! men vi kan
væbne os imod den.
Meget af det, der piner os, har vi selv paadraget
os, om ikke just gennem ligefremme Forseelser, saa
dog ved Tankeløshed og Uvidenhed. Bekymringerne
opsøger ikke saa ofte os, som vi opsøger dem. »Fler-
tallet af Menneskene,« siger La Bruyére, »arbejder i
en Broderpart af deres Liv paa at gøre sig ulykkelige
i den anden Broderpart.« Og vi ikke blot plager os
med Forudfølelser om Ulykke — ligervis som »Noah
i mange Aar led under Tanken om den kommende
Syndflod, og som Jerusalem blev erobret fra Jeremias,
længe forinden det blev belejret«, — nej vi bereder
os endog de hundred Lidelser ved at ængstes for
Ulykker, som slet ikke indtræffer. Alle disse Menne-
sker, som man hører sige om, at de er blevet ødelagt
+) Epictet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
