Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Om den Velsignelse: at have Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV. Om den Velsignelse: at have Venner,
En Mængde af dem, som har skrevet til Bøgernes
Berømmelse, har ikke ment at kunne finde paa noget
bedre end at sammenligne Bøger med Venner.
Sokrates sagde, at »hvert et Menneske har sin
Kæphest: Hunde, Heste, Penge, Æresbevisninger,
ligesom det nu kan træffe sig; men ham vår en god
Ven mere værd end alt det andet tilsammen.« Og
han lagde til: »Mennesker véd i Reglen påa en Prik
Besked med deres Ejendele, om disse end er nok saa
talrige; men Tallet af deres Venner, om disse end er
nok såa faa, kender de ikke. Spørger man dem og de skal
til at regne deres Venner op, saa glemmer de baade
den og den, som de ellers plejer at tælle med: i saa
ringe Grad optager deres Venner deres Tanker. Og
skulde dog ikke en god Ven være værdifuldere end al
anden Besiddelse ?«
»Mangt og meget,« mente Cicero, »værdsætter
- Folk forskelligt, men angaaende Venskab er Folk af
samme Mening. Hvor er det ikke taabeligt, naar
man — påa Grund af Rigdom, Magt, Forbindelser — er
naaet til stor Indflydelse, da at være forhippet paa al
den Slags, som kan købes for Penge: Heste, Slaver,
pragtfuldt Udstyr, kostbare Urner, men helt at glemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
