Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Om den Velsignelse: at have Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
siger Pascal, »vidste, hvad andre siger om ham,
vilde der ikke findes fire Venner i hele Verden.«
Forhaabenlig er dét for meget sagt; men stræb ialfald
efter at være en af de fire. Og har Du vundet Dig
en Ven, såa hold fast ved ham. »Har Du en Ven,«
siger et østerlandsk Mundhæld, »saa besøg ham ofte,
thi Tjørn og Ugræs spærrer den Vej, som ingen færdes
paa.« Vor Hengivenhed bør ikke være som »et Telt,
rejst blot for en Nat«. Venskab giver ingen Ret til
at være ubehagelig. Mange Mennesker lader ikke til
egenlig at sætte Pris paa deres Venner, før de har
mistet dem. Anaxagoras sagde, at et Gravmæle var:
Rigdommens forstenede Aand.
»Men hver den, som har staaet ved en Grav og
tænkt tilbage påa det Venskab, som nu for evig er
ophørt; hver, som har.følt, hvor afmægtig den flam-
mende Kærlighed og den sugende Sorg er til nu at
glæde hint Hjerte, som har hørt op at slaa, eller til i
det mindste at yde den Bortgangne en fattig Erstat-
ning var det saa blot for en eneste Uvenlighed: —
han vil vel vogte sig for, fremtidig at paadrage sig
mer af den Art Brøde, hvorover Angeren først ophører,
naar man selv bliver Støv ).«
Sandt Venskab kan dog Døden ikke bryde. » Vore
Venner« (siger Cicero) »er hos os, selv om de er
langt borte fra os; de er under Fattigdom rige, under
Sygdom sunde og skøndt døde levende.« Det lyder
som en Paradoks, men er der dog ikke meget sandt i
det? »For mig lever Scipio endnu og vil altid blive
ved at leve; thi jeg elskede hans Dyder, og deres
+) Ruskin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
