Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rejse-Glæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Revner i deres ældgamle Kroppe. Da jeg vendte mig
om og saa” tilbage efter dem, aftegnede de sig mæg-
tigt i Solnedgangsskæret mod de flammende Bjerge,
og det var mig, som om de var ét med disse Bjerge,
et Værk af den ene og samme alskabende Natur.«
Men — jeg tør ikke blive ved at anføre Uddrag,
skøndt det falder mig tungt at skulle høre op. Den
Slags Uddrag tilbagekalder i Ermdringen mangen dejlig
Dag; thi Velsignelsen ved at have rejst varer, saa
længe man lever. Tidt, naar vi sidder stille i vort
Hjem, stiger pludselig Venedig, Genua, Monte Rosa
straalende klart op for vor Sjæls Øje og hensætter os
i den samme harmoniske Stemning, som en for-
standigt anvendt Rejse-Dag fylder En med.
Oprigtig Kærlighed til Hjemmet og inderlig Glæde
ved at rejse er paa ingen Maade hinanden fjendlige;
ja maaske endog kun Den ret kan føle Hjemmets
Værd, som ofte forlader sit Hjem. De supplerer hin-
anden, ligesom Bevægelse og Hvile, og saa løjerligt
det end lyder: noget af det allerbedste ved Rejser er
— atter at komme hjem. Ingen, som ikke har været
påa de lange Veje, kan fuldt ud forstaa, hvor ære-
frygtsfuldt en Rejsende bøjer sig for den huslige Arnes
Gudinde, for den lyse og milde Gudinde, som hilser
os ved vor Hjemkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>