Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
i Skov og kan ubemærket naa’ hen til Hjørnet af
Stenmuren. Saa blot et eneste Skridt til, ganske
sagte, — og vi kan overse Dammen, uden at et eneste
levende Væsen påa den eller i den er blevet det
allerringeste forstyrret.
Derovre, påa den anden Side, leder en Vandhøne
varsomt sine Smaakyllinger om mellem Pilene. Paa
den trøskede Stamme af en gammel Bøg, som er
falden halvt ud over Dammen, sidder en Vandrotte og
kløer sit højre Øre. Skallerne af Olden falder ned i
Vandet lige foran os og forraader, at et Steds oppe i
den løvtætte Krone over vort Hoved sidder et Egern
og spiser sin Middagsmad.
Se nu! Vandrotten har faaet Øje paa os; hurtigt
smutter den ind i sit Hul ved Bredden, nogle sitrende
Smaa-Ringe påa Vandfladen røber dens tavse Flugt.
Vandhønen er for længst søgt i Skjul, Egernet er
holdt op at kaste Skaller ned. Ganske stille, uden
Spor af Liv ligger Dammen foran os.
Men sæt, at vi (alt imens vi bevarede baade
Evue til at se og til at skønne) kunde krympe os
sammen til levende Atomer og synke ned gennem
Vandet, — i hvilken Vidunder-Verden vilde vi da ikke
blive optagne! Vi vilde finde dette Æventyrets Rige
befolket af de sælsomste Væsner, af Væsner, som roer
sig frem med deres Haar, som har rødt flammende
Øjne siddende helt nede i Nakken, og hvis Lemmer
det ene Øjeblik bliver trukne helt ind i Kroppen, i
det næste strækkes pludselig ud og gør Kroppen to,
tre Gange saa stor som før. Nogle af dem synes at
ligge for Anker, fortøjede ved fine Traade, som de
har spundet ud fra deres Tæer; andre igen farer forbi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
