Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fremgang og Velstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Stor er den,
Som rer” sig ikke, før om Stort det gælder,
Men som storsindet kæmper om et Halmstraa,
Hvis Æren staar paa Spil!«
I Stridens Hede vil man desuden mærke forholdsvis
lidt til de Hug og Saar, der under andre Omstændig-
heder vilde have voldt os stor Pine.
Det er rigtigt: at overveje omhyggeligt sin Plan,
at udsætte sig for saa ringe Risiko som muligt, at
gøre sig klart Rede for, hvad og hvor meget der staar
påa Spil. Men har man engang taget sm Beslutning,
saa — ikke se sig tilbage mere, ikke spare påa Ån-
strengelse, ikke bøje af for nogen som helst Fare!
Den frygter fejgt for Skæbnens Slag
Og lave Hensyn følger,
Som trodser ej med lystigt Mod,
Hvad Nutid viser og hvad Fremtid dølger.
Renan mente, at Hæder og Ære var til syvende
og sidst dét, som mindst faldt ind under den almén-
gyldige Dom, at »Alt er Forfængelighed«. — Men hvad
er Hæder og Ære?
»En Edderkop,« sagde Mark Aurel, »regner sig
det til Ære, naar den har fanget en Flue, og et
Menneske regner sig det til Ære, naar det har skudt
en Hare eller fanget en Fisk påa en Krog eller fældet
et Vildsvin.« Det Udsagn indprenter os rigtignok, at
Hæderen kan være tom og intetsigende; men der er
dog tillige noget opmuntrende i det, eftersom det
lærer, at enhver kan have Held, hvis han stræber for-
standigt.
Aleksander den Store kan saa nogenlunde gælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
