Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Helbred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Søvnen, som vi trænger til, kommer ikke altid,
naar den skulde. Staar vi overfor afgørende Beslut-
ninger, saa vil den anstrengte Overvejelse for at finde
den rette Afgørelse nemt holde os vaagne. Men rigtig
megen frisk Luft hjælper En ialfald bedst til en sund
Søvn. Især skal vi se at komme til at nyde godt af
den tidlige Morgens frejdige Liv; Morgenstund har
Guld i Mund, véd man. 3
Da løfter Droslen paa sin bløde Vinge,
Og Lærken stiger trilrende mod Sky,
Og Skovens Træ’r og hver en Engens Urt
I nyfødt Dag staar op som født paany.
Epictet kaldte sig »en Aand, der slæbte om
påa et dødt Legeme«. Det synes mig åt være en
utaknemlig Beskrivelse. Vi bør sikkert holde af
vort Legem, selv om det kun er en uansélig eller
skrøbelig Følgesvend. Skylder vi ikke vore Øjne Tak
for, at.vi kan nyde Jordens Skønhed og Himmelhvæl-
vingens Herlighed? eller vore Øren Tak for, at vi kan
høre vore Venners Stemmer og Musikens Vellyd?
Vore Hænder er os trofaste, uvurdérlige Tjenere, altid
parate, naar vi har Brug for dem, altid villige til at
lystre vore Befalinger. Og bærer endelig ikke vore
Fødder os, uden at knurre, over Livets besværligste,
mest stenede Veje?
Naar vi blot vil bruge en lille Smule fornuftig
Omtanke, kan de fleste iblandt os haabe at bevare
Helbredet. Og hvor mærkværdigt og underfuldt sam-
mensat er saa dog ikke vort Legeme! Som Hamlet
sagde: =» Hvilket Mesterstykke er ikke Mennesket!«
Det er jo helt ufatteligt, at denne »tusendstrengede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
