Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Perserne. Døgnet er Livets Forklaring.
Gud. Sanddruhed var jo netop den Dyd, der agtedes
højest af Perserne. Jævnsides hermed dyrkede man
ogsaa de fire Elementer: Ilden, Jorden, tildels Luften,
men især Vandet, det frugtbargørende Vand. En
Mængde Bonner og Forskrifter gik ud paa at bevare
dem ubesmittede.
Sit. højeste Udtryk naaede dog det persiske
Livssyn hos Reformatoren Zoroaster eller Zarathustra.
Grundspørgsmaalet om Forholdet mellem Lys og Mørke
løstes af ham i dyb Overensstemmelse med Folkets og
Landets Natur. Han opstillede Døgnet som Livets
Forklaring. Lyset er godt, Mørket er ondt. Men hvorfor
ere de da bestandig forenede i Døgnet, følge hinanden
som Dag og Nat? Hvorfor overvinder Lyset ikke
engang for alle Mørket og fremkalder en evig Dag?
Hemmeligheden er, at de nærme sig hinanden i Styrke.
Thi Lysets Gud, Auramazda, (Ormuzd), er vel evig,
alvidende og saare stærk, men ikke almægtig. Derfor
trænger han til Menneskets Hjælp i den langvarige Kamp
mod Mørkefs Gud, Ahriman. Livets Saga er følgende:
Da Lysets Gud ifølge sin Alvidenhed vidste, baade
at Mørkels Gud er til og, hvad Udfaldet af en Kamp
imellem dem engang vilde blive, tilbød han i Tidernes
Morgen Ahriman Forlig, hvis denne vilde tilbede ham
og staae hans Skabninger bi. Til Løn skulde Ahriman
selv faae Udødelighed. Men Mørkets Gud troede i sin
Vankundighed, at dette Tilbud skete af Svaghed, han
afslog det, og Kampen begyndte.
I det første Sammenstød var Lysets Gud den
sejrrige. For at fremme Kampens Udfald og paaskynde
den endelige Sejr skabte han da Verden. I Begyndelsen
herskede i denne en lykkelig Paradistilstand; thi Djævlen
laa lammet og daadløs af Rædsel. „Mennesker og Dyr
vare udødelige: søm femtenaarige vandrede en og hver,
Fader og Søn; hverken Planter eller Vandløb udtørredes;
Kulde og Hede, Sygdom, Død og Ulydighed kendtes
ikke." Under slige lykkelige Forhold blev Pladsen
snart for ringe for Menneskene og deres Hjorde. ,.Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
