- Project Runeberg -  Livsbelysning /
55

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Solens Betydning i Ægypten.

55

paa de besjælede Himmellegemer og synes alt. i lange
Tider at have haft denne Tro.1 Dette er let
forstaae-ligt, thi i Ægypten, om ellers nogensteds, maatte man
kunne komme ud over blot Morkerædhed og vende sig
til Troen paa Lysets Magter foroven. Men denne Tro
igen maatte lige saa nødvendigt antage en egen Form.
svarende til Landets Natur og forskellig fra de
omboende Folks. Thi medens Maanen hos Kaldæerne
f. Ex. spillede en Rolle, der næsten overgik Solens,
maatte dens Betydning i Ægypten blive langt ringere.
Hos saa mangt et Folk var den Vædens og
Frugtbarhedens Gudinde. Men i Ægypten fremkaldte den ikke
en Draabe Regn. Og Landets Frugtbarhed skyldtes
ikke den, men Solen. Det var Solen, der smeltede
Sneen paa Bjergene langt imod Syd, saa at Nilen
svømmede over. Det var Solen, der af det vaade
Dynd lokkede Plantemylret frem. Det var atter Solen,
der brændte Nilbredden tør, torn og haard. Hver eneste
af de tre Aarstider var Solens, og ene Solens,
Storværk. Under saadanne Forhold maatte Solen blive
Hovedgud. næsten Enegud.

Selv i Smaating lader dette sig tilsyne. Natten
og Maanen var Kaldæernes Fortrolige, Dagen og Solen
Ægypternes. Medens de fleste andre østerlandske
Folk indhylle Hovedet mod Solen, gik i Ægypten
Folk, som de var flest, med blottet, stundom endog
raget, Hoved i Solen; men om Natten tildækkede
man Hovedet mod Maanens Straaler. Da Herodot en
60 — 70 Aar efter Slaget ved Pelusium kom til
Valpladsen , hvor de Faldnes Ben endnu laa spredte,
vare Ægypternes Pandeskaller let kendelige fra
Fjendernes. Haarde af den bestandige barhovede Færden
i Solen, lod de sig endnu knap knuse ved Slag,
medens Persernes, der havde været turbandækte fra
smaa af, gik itu, naar man kastede blot en lille Sten
paa dem.2

Det kunde synes, som om denne Ægypternes Tro
paa Solen som ITovedgud eller Enegud var i Strid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free