- Project Runeberg -  Livsbelysning /
85

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den usynlige Himmel. Pythagoras.

85

Planter, den forplantende Sæd og Livets Safter
altsammen fugtigt, saa er da Vandet, det Fugtige, Altings Urstof.

Allerede Thaies’ Discipel, Anaximander, ligeledes
fra Milet, gjorde et betydeligt Skridt fremad. Som sin
Lærer omfattede han hele sin Tids Dannelse og skal,
efter hvad nogle fortælle, blandt andet have gjort
Grækerne bekjendt med det babyloniske Instrument
Skyggeviseren, Gnomon, hvoraf han skal have ladet en
opstillet Sparta. Men medens man indtil da kun havde
spurgt om: hvad er der over os og om os? brød
Anaximander en ny Bane ved videnskabeligt at stille
det Spørgsmaal: hvad er der nedenunder os? Den
store Opdagelse, der knytter sig til Anaximanders Navn,
er, at der, svarende til den Himmel, vi see, findes en
anden Himmel-Halvkugle under Jorden. Han ledtes til
denne Antagelse ved at lægge Mærke til, at de
Nordpolen nærmeste Stjernebilleder aldrig gik ned, men kun
drejede sig omkring den i en Kreds. Naar Solen sank
i Vest, svømmede den da ikke paa Oceanet tilbage
igen til Øst, men den gik ad den usynlige
Himmelhvælving neden om Jorden, sin Kreds rundt, til Øst
igen. Men heraf fulgte, at Jorden ikke kunde hvile
paa noget, men maatte være frit svævende.
Anaximander veg ikke tilbage for denne svimlende Tanke.
At Jorden under disse Forhold ikke faldt ned,
forklarede han — idet han genialt anede en Art
Tyngdelov — ved at Jorden var akkurat lige langt fra hvert
Punkt af Himmelkuglen, altsaa befandt sig i Midten.
Selve Jorden tænkte han sig flad foroven, men rund
paa Kanterne, altsaa som en Tamburin, et Pengestykke.

Næppe længe efter hin store, af Thales forudsagte,
Solformørkelse 585 fødtes paa Samos Mathematikeren
og Filosofen Pythagoras.1 Paa vidtløftige Rejser til
Ægypten og vistnok ogsaa til Babylon lærte han Alt.
hvad Samtiden kunde lære ham. Som moden Mand
bosatte han sig i Nedreitalien, stiftede her et
politiskreligiøst Broderskab, der først fremkaldte et betydeligt
Opsving, men siden vakte Modstand og sluttelig havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free