Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Galilæa. Jesus af Nazareth.
valgte, men som glødende Kul. som en ond
Samvittighed til evig Tid brænde alle de øvrige Folk!
Helt anderledes mod Nord i Galilæa. Intet kunde
lignes i Mildhed og Ynde med Naturen her, især
paa en Vaardag. Det mylrede med Markblomster op
ad hver en Bjergskraaning, blomstrende Hække holdt
Vagt om Figentræ og Oliven, Yin og Oranger. I det
Fjerne blinkede Gennezareths Vover mellem duftende
Nerier. Muntre Gazeller og kukkende Gøg ved Tabors
Fod, medens Toppen drømte i Sollys og Storken stille
sejlede oppe i den dybe, blaa Luft.1 I sligt et
Paradis stemte Naturen selv til Glæde og Fred.
Befolkningen var velstaaende, venlig, hjælpsom, havde kun
faa Fornødenheder, ringe Afstand mellem Fattig og
Rig. Under saadanne Forhold opfattes Gud som
barmhjertig og god. Hørte man ikke stundom, naar Folk
kom fra By, Tale om romerske Vagter og om
uhyggelige Djævlebesættelser, saa trængtes her næsten ikke
til nogen Messias. Thi heroppe var det, som om
Messias alt var kommen, havde kærligt aandet paa Alt,
Mennesker, Dyr og Planter, saa det fuldtonende lød:
Kommer hid til mig alle I, der ere besværede, her
skulle I finde Hvile.
I denne hidtil kun lidet paaagtede Del af
Jødeland voxede Jesus af Nazareth op, Først ved ham
skulde dens Betydning brede sig over Verden. Og let
forstaaelig! er det, hvorledes hans Indtryk, da de
udvidedes fra Natur og Mennesker til lians Fædrelands
hellige Skrifter, fulgte den af Forholdene anviste Vej.
Barndomsvant, som de Andre heroppe, til Venlighed og
milde Blikke, var det ikke de strenge Bud eller
Lovkløgt, der drog ham til sig. Han søgte hag ved alt
dette for at finde det Hjerte, hvorfra disse Bud vare
udgangne, for selv at forstaae, hvorledes de lod sig
opløse i Kærlighed. Og han anede en Forklaring i de
spredte Ord, engang undfangne i et lignende Sind som
hans eget, om Gud, der skabte Mennesket i sit Billed
og i sin Barmhjertighed end ikke vilde, at noget Dyrs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
