Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Stjernetydningens Verdenssyn.
da alt dette brast og maatte vige for et helt andet
Svn, til at man endnu kan dømme billigt om
Stjernetydningen. Et Par hundrede Aar er kun et ringe
Spand af Tid i den fælles menneskelige Udvikling,
især naar det gælder Dommen om en Opfattelse, der
har haft Aartusinder til at brede sig og voxe sig fast.
Stjernetydning maa endnu formumme sig for at passere
uanfægtet.
Hvis derimod en Tænker i Nutiden vilde paastaae,
at Alt, hvad vi kalde Liv, lader sig reducere til
Æther-svingninger, vilde han rimeligvis være sikker paa at
vinde en Del Meningsfæller. Dette er imidlertid kun
det moderne Udtryk for omtrent samme Forestilling,
der ganske vist i noget naivere, plumpere Form laa til
Grund for Stjernetydningen. Saaledes som denne var
dukket op i Babylon, havde hentet Kraft fra Aristoteles,
ligget i Vinterhi i Middelalderens Europa, nydt Frihed
hos Araberne og nu med ungdommelig Fyrighed og
Kraft brød paa hos de nyvakte Folk, var den et fælles
Forsøg paa at forstaae Livet som en Enhed, som en
fra oven af nedefter virkende Bevægelse.
Fra hvem udgik Bevægelsen? Selvfølgeligt fra
Gud. Tronende ovenfor den ottende Himmel,
Fixstjerne-himlen, satte han denne og hermed alle de syv andre
Himmelsfærer i Sving. Herfra forplantede Bevægelsen
sig videre ned efter til Jorden i Verdens Midte, til de
lire Elementers Verden, og fremkaldte her alle de
uendeligt mange Bevægelser, der lige fra Aarstidernes Vexlen
og Ebbe og Flod til Livssafternes Stigen og Fald i
Mennesker, Dyr og Planter betingede det, man kalder
Livet. Alt var kun een Brusen af den fra Himlen
udstrømmende Musik, Livet var den Vibreren, hvori den,
ind mod Verdens Midtpunkt bestandigt trægere og
stædigere, Masse blev sat af denne fra Gud udgaaende
Bevægelse. For Mennesket, hvis Sjæl var iklædt de
lire Elementers Dragt, det jordiske Legeme, var det
den skonneste Opgave: fra Tilværelsens Bund at stige
ad Erkendelsens Vej op til Livets Ophav, til Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>