- Project Runeberg -  Livsbelysning /
189

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stjernetydningens Meteorologi og Fysiologi. 189

sig ved en forfærdelig hed Sommer.1 Og hvo husker
ikke Virkningen 1563, da Saturn og Jupiter mødtes i
Løvens Tegn nær ved Krebsens taagede Stjerner? Alt
Ptolemæus har kaldt disse for kvælende og
pestbringende. Og i Samklang hermed rasede der ogsaa i de
følgende Aar Evropa over en heftig Pest, der lagde
Tusinder i Graven.

Men udøve Stjernerne ogsaa deres Virkninger paa
Mennesket? Ja, og ganske naturligt. Thi dets Legeme
er jo sammensat af de fire Elementer. Af den
forskellige Maade, hvorpaa det Fyrige, det Kolde, det Tørre
og det Fugtige ere blandede i et Menneskes Natur,
afhænger dettes Temperament og Væsen, dets
Anlæg-for Sygdomme, dets Liv og Død. Og den forskellige
Blandingsmaade, det Præg, som Stjernernes Stilling
paatrykte Barnet i Fødselsøjeblikket, ændres aldrig
senere, Næring og Væxt udforme det blot, men
omforme det ikke.2 Der er visse Blandinger, der ligefrem
umuliggøre Liv. I saa Fald fødes Barnet dødt. Naar
f. Ex. Sol og Maane staae ugunstigt, Mars er i
Opgang og Saturn befinder sig i Dyrekredsens ottende
Hus, bliver Barnet saa godt som altid dødfødt.’1 ,.I
Reglen bliver det svage og kortlevende Børn, der fødes,
naar Solen og Maanen ere i Konjunktion, især naar
det er Maanen, der gaar imod Solen. Selv om dette
Onde stundum mildnes ved andre gunstige Stjerners
Hjælp, medfører det dog altid Ulemper. Dette er i
den Grad velkendt, at ikke blot Aristoteles har udtalt,
at Legemer, fødte i Solens og Maanens Konjunktion,
blive svage, men selv erfarne Jordemødre og Mødre
gaae i Frygt for de Børn, der ere fødte saaledes, paa
Grund af den Svaghed, der maa ventes. Og Grunden
er ikke svær at fatte. Thi som bekendt har Maanen
en overordentlig Kraft og behersker Vædskerne hos
Barnet, der fødes. Naar den nu ikke gyder sit Lys i
det Legeme, der fødes, er det klart, at Vædskerne i
dette Legeme maa blive ganske fortørrede, og det
„sangvinske Temperament" med dets heldige Virkninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free