- Project Runeberg -  Livsspørgsmaal : Blandede Skrifter /
xxxv

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XXXV
jeg til at forskyde endnu flere Remme, og føler nu,
at jeg rent har fordærvet det hele, idet jeg ikke blot
hænger nedefter med Underkroppen, men heller ikke
er i Stand til at naa Jorden med Fødderne. Jeg
holder mig kun ved Hjælp af Skuldrene og, foruden
den ubekvemme Følelse, som denne Stilling medfører,
overfalder der mig tillige en navnløs Angst. For
første Gang gjør jeg mig selv det Spørgsmaal: »Men
hvor ligger jeg da egentlig og hvad er det jeg ligger
paa?« For at komme paa det rene hermed, ser jeg
først og fremmest nedad i den Retning, hvor mit
Legeme hænger, og hvor jeg føler, at jeg selv straks
vil falde. Jeg ser og ser og vil ikke tro mine egne
Øjne. Det er ikke, som om jeg kunde være oppe i
Højde med en af de højeste Taarnspidser eller Bjerg-
tinder i Verden, nej, det er en Højde, som jeg aldrig
nogen Sinde har kunnet forestille mig. Jeg véd ikke
engang med Bestemthed, om jeg ogsaa er i Stand
til at skjelne noget i det bundløse Dyb, hvor-
over jeg hænger og til hvilket jeg føler mig dragen.
Blodet stivner af Rædsel i mine Aarer. Det er ikke
til at udholde at se derned. Jeg føler, at hvis jeg
endnu en Gang ser ned, vil den sidste Rem, som
holder mig. glide bort under mig, og jeg er fortabt.
Jeg undgaar det derfor ogsaa; men herved gjør jeg
dog kun ondt værre, idet jeg stadig ikke kan
lade være at tænke paa, hvad der skal blive af
mig, naar nu den sidste Rem glider bort. Jeg
føler, hvorledes denne forfærdelige Tanke efterhaanden
helt berøver mig Herredømmet over mig selv, og
hvorledes jeg glider mere og mere nedefter. Endnu et
Øjeblik, og jeg vil styrte i Dybet. I det samme falder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:41:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livssporg/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free