Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad der holder Folk i Live - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
5
Derfor vil jeg ogsaa nok bede om at faa, hvad jeg
har til Gode.
Skomageren var imidlertid kommet i Nærheden
af ’et lille Kapel, som stod ved Omdrejningen af
Vejen, og idet han saa’ op, skimtede hnn noget
hvidt bag ved det ene Hjørne af Kapellet. Han
saa’ nøje til, men det var allerede begyndt at
skumre, saa han ikke kunde blive klog paa, hvad
det var han saa’. En Sten kunde det ikke være,
da han i saa Fald maatte have set den, da han
gik forbi her i Morges. Det lignede heller ikke
hverken en Ko eller en Hest. Efter Hovedet at
dømme skulde man tro det var et Menneske. Men
nej! Det hvide, han saa’, kunde ikke være et Men-
neske. Og hvad skulde et Menneske ogsaa her og
paa denne Tid.
Under disse Betragtninger var Skomageren
kommen helt op til Kapellet. Men det var da
mærkværdigt! Det var’ virkelig et Menneske, der
sad splitternøgen lænet op ad Væggen uden at
røre sig. Mon han var levende eller død? Det
gøs i Skomageren, medens han tænkte: „Der har
man slaaet et Menneske ihjel, taget Klæderne af
ham og ladet ham ligge her. Gik man hen
til ham nu, kunde man faa saa meget at svare for,
at man siden skulde have ondt ved at rede sig ud
af det igjen.“
Skomageren gik forbi, drejede om bag Kapellet
og tabte Manden af Syne. Men da han havde
gaaet lidt, kunde han dog ikke dy sig for at vende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
