Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad der holder Folk i Live - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
30
blev de to smaa forældreløse. Faderen blev begravet
om Tirsdagen, og om Fredagen døde Moderen. Jeg
var dengang nylig bleven gift, og min Mand havde
en lille Bondegaard, som stødte op til deres. Vi
var Naboer og saa’ hinanden daglig. Faderen
levede af at gaa paa Skovhugst. Saa skulde der
hænde den Ulykke, at der en Dag faldt et Træ om
paa ham og slog ham fordærvet. Han opgav Aan-
den lige som man havde faaet ham bragt hjem, og i
samme Uge nedkom Konen med Tvillinger, disse
to Smaapiger, som I ser her. Der var kun Fattig-
dom og Elendighed i Huset, og den stakkels Kone
havde ikke et Menneske til at hjælpe sig. Ene var
hun ved Nedkomsten, og ene var hun, da hun
døde. Om Morgenen, da jeg kom ind og vilde se
til hende, var hun allerede kold og stiv, den Stakkel.
I Dødskampen havde hun lagt sig over den ene
af Pigerne — hende her — og vredet Foden skæv
paa hende. Huset blev hurtig fuldt af Folk, Liget
blev vasket og klædt, der blev lavet en Kiste, og
den døde blev begravet. Altsammen ved Hjælp af
gode Mennesker. Nu var Smaapigerne alene til-
bage. Hvor skulde man gjøre af dem? Min lille
Dreng var dengang først paa ottende Uge; jeg var
den eneste af Konerne i Nabolaget, som gav Bryst,
og saa tog jeg de smaa til mig saa længe. Bøn-
derne kom sammen og brød deres Hoveder med,
hvor man skulde gjøre af dem; men da de havde
snakket længe op og ned, sagde en af dem til mig:
„Hør véd Du hvad, Marie, tag Du nu foreløbig Tøsene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
