Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad der holder Folk i Live - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
32
— Det er dog sandt, det gamle Ord : „Man kan
undvære baade Fader og Moder; men Gud kan man
ikke undvære.“
Allerbedst som man sad og talte sammen paa
denne Maade, oplystes pludselig hele Stuen som af
Skinnet af et Kornmod henne fra det Hjørne, hvor
Michael sad. Alle vendte Hovederne om imod ham,
og dér sad han med Hænderne foldede i Skjødet,
med Blikket rettet mod Himlen og et Smil om
Munden.
X.
Saa snart Konen var gaaet med Smaapigerne,
rejste ogsaa Michael sig op fra Stolen, lagde Ar-
bejdet lil Side, tog Skjødskindet af, bukkede for
Husbonden og Madmoderen og sagde:
— Farvel, T gode Mennesker! Gud har tilgivet
mig. Saa tilgiv I nu ogsaa mig.
Semjon og Matrona saa’ med Undren, hvor-
ledes det lyste af ham ved disse Ord. Semjon
rejste sig, bøjede sig dybt for Michael og sagde:
— Jeg ser Michael, at Du ikke er nogen simpel
Mand, og jeg kan hverken holde Dig tilbage eller
spørge Dig om noget. Der er kun én Ting jeg vil
bede Dig om at sige mig. Hvad betyder det, at
den Gang jeg fandt Dig og bragte Dig i Hus, var
Du mørk og sørgmodig; men i det Øjeblik Konen
satte Aftensmaden for Dig, smilede Du ad hende,
og dit Ansigt klarede op med hver Dag, der gik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
