Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
71
— Hvorfor skulde Du lade det ligge? Jeg véd
da Du har en Søn, som kan overtage det for Dig.
— Jo, der skal vi ha’ det! Min Søn er ikke
til at stole paa. Han holder for meget af Flasken.
— Naar vi dør, maa de unge dog hjælpe sig
selv, min Ven. Lad Du nu Sønnen øve sig; en
Gang skal han dog overtage det hele.
— Det er sandt nok; men man vilde dog helst
selv lægge sidste Haand paa Værket.
— Aa, kjære Ven! Hvormeget man saa end gjør,
bliver der dog altid nok tilbage. Fruentimmerne inde
hos mig har haft saa travlt med at vaske og rydde
op til Helligdagene, at det slet ikke vilde faa
Ende. Der skulde baade gjøres det ene og det
andet; men de husker ikke paa, at man ikke kan
gjøre alting paa en Gang. Saa siger ogsaa min
Svigerdatter, som er en rigtig forstandig Kone:
„Gud ske Lov for Helligdagene“ siger hun, „at de
komme af dem selv og ikke venter paa os; for
hvor meget vi end gjorde, bleve vi dog ikke tær-
dige med det altsammen.“
Jefim faldt i Tanker.
— Der er gaaet en svær Mængde Penge med
til Byggeriet, siger han efter at have siddet lidt og
grundet: — og det kan ikke hjælpe at give sig paa
Vejen med en tom Lomme. Hundrede Rubler er
mange Penge.
Jeliséj stak i at le.
— Du har Synd af at sige saadan noget,
Jefim. Du er ti Gange saa rig som jeg, og Du vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
