Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
87
som han vilde til at gaa ud, kom Posen i Vejen
og ligesaa snart han havde gjort denne fri, hængte
han fast ved Fodlappen. Han troede, den havde
faaet fat i Gjærdet, men det viste sig, at det var
den lille Pige, som trak i ham, medens hun raabte:
„Onkel, lille Onkel, Brød!“ Han saa’ ned til Foden
og dér fik han ogsaa Øje paa Drengen, som laa og
holdt i Fodlappen. Faderen og Bedstemoderen stode
i Vinduet og saa’ ud efter ham. I det samme vaag-
nede han og sagde højt: „Ja, ja, imorgen indfrier
jeg Jorden og Engen, kjøber en. Hest og Mel til
Efteraaret samt en Ko til Børnene. Ellers gaar man
ud og søger efter Kristus i fremmed Land og
mister ham i sit Hjerte. Man maa hjælpe Folkene
paa Fode.“ Med disse Ord vendte Jeliséj sig om
paa den anden Side og sov ind med det samme.
Næste Morgen stod han tidlig op og gik straks hen
til den rige Bonde, hvor han indløste Jorden og
Engen. Paa Tilbagevejen kjøbte han en Le til
Manden og sendte ham ud at slaa Hø, medens
han selv gik om hos Bønderne for at erfare, hvor
der var en Hest og en Fjællevogn til Salgs. Man
viste ham hen til Værtshusholderen i Landsbyen.
Jeliséj tingede med ham om Prisen og kjøbte
Hesten og Vognen. Saa kjøbte han en Sæk Mel,
som han lagde paa denne og gik videre for at
kjøbe en Ko. Undervejs indhentede han to Bønder-
koner, som gik og snakkede med hinanden. Han
hørte snart at Talen var om ham.
— I Førstningen, sagde den ene af Konerne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>