Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
92
være gaaet forbi, mens jeg laa og sov og ikke have
set mig?“ tænkte Jefim. „Nej, det er umuligt.
Han maatte have set mig. Her er vi jo i Steppen,
hvor man kan se baade vidt og bredt til alle
Sider. Hvis jeg nu gaar tilbage, mens han bliver
ved at gaa lige ud ad Vejen, saa kommer vi rent
fra hinanden. Det bedste jeg kan gjøre, er at gaa
videre, saa mødes vi nok i det nærmeste Herberge.“
I den første Landsby, hvor Jefim kom til, forhørte
han sig om Jeliséj, baade hos den ene og den
anden, men der var ingen, der havde set ham.
Da det om Morgenen viste sig, at han heller ikke
havde indfundet sig i Løbet af Natten gik
Jefim videre, idet han ikke noksom kunde undre
sig over, hvor dog hans Kammerat var bleven af.
Enhver, som han mødte undervejs, spurgte han,
om han ikke havde truffet hans Kammerat, saadan
en lille gammel Fyr med en stor Skaldepande;
men der var stadig ingen, der havde set ham.
„Naa,“ sagde Jefim til sig selv, idet han fortsatte
Rejsen alene, „vi træffer vel nok hinanden et Steds
enten i Odessa eller paa Damperen,“ og saa tænkte
han ikke mere over den Sag.
I et Herberge undervejs traf han en Pilgrim,
som allerede én Gang før havde været paa Bjerget
Athos og nu for anden Gang begav sig til Jerusalem.
Det var en høj og mager Mand med langt Haar
og iført en vid Underkjortel af den Slags, som
Præsterne gaa med under Messehaglen. Han og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
