Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
105
— Nej, Bedstemo’r, afbrød den lille Pige hende
ivrig: — nej, Bedstemo’r, først satte han Posen
fra sig her midt paa Gulvet og siden satte han den
op paa Bænken.
Hun og Bedstemoderen kjævledes først lidt
herom, hvorpaa de gik over til at mindes alt, hvad
han havde sagt og gjort, mens han boede hos
dem; baade hvor han havde siddet og hvor han
havde ligget, hvad han havde foretaget sig og hvad
han havde sagt til hver især.
Da Manden senere kom hjem fra Marken be-
gyndte han ligeledes, at fortælle om Jeliséj og den
Tid, da han havde opholdt sig i Huset hos dem.
— Ja, sagde han tilsidst: — Hvis han ikke
var kommen til os den Gang, havde det taget en
syndig Ende med os allesammen. Vi saa’ Døden i
Møde med Fortvivlelse, mens vi knurrede baade
mod Gud og Mennesker; men han bragte os paa
Benene igjen, ved ham lærte vi, at der er en Gud
til, og at der endnu findes gode Mennesker i
Verden. Gud lønne ham for det! Før levede vi
som rene Dyr; det er ham, som har gjort os til
Mennesker.
Da det var bleven Sengetid, indrettede man et
Leje til Jefim, hvorpaa baade han og hele Fami-
lien gik til Hvile.
Jefim kunde slet ikke sove bare for at tænke
paa Jeliséj, og paa hvorledes han i Jerusalem havde
set ham tre Gange paa det alier fornemste Sted i
Templet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
