Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
109
— Naa Gud være lovet! Naa med Guds Hjælp
sagde Jeliséj.
Jefim tav lidt; derpaa begyndte han igjen:
— Benene gik og Kroppen var med; men om
ogsaa Sjælen var med eller . . .
— Det ligger altsammen i Guds Haand, Nabo,
i Guds Haand, sagde Jeliséj.
— Paa Hjemvejen, vedblev Jefim: — saa’ jeg
ogsaa ind i Hytten, hvor Du blev tilbage.
— Aa Gud, aa Gud! udbrød Jeliséj helt for-
skrækket, idet han pludselig fik travlt; — Vil Du
ikke komme lidt indenfor Nabo, saa skal jeg straks
bringe Dig noget frisk Honning.
Efter saaledes at have givet Samtalen en anden
Vending, begyndte Jeliséj at tale om sine huslige
Forhold.
Jefim trak Vejret dybt og berørte ikke mere,
hverken Folkene i Hytten, eller hvorledes han havde
set Jeliséj i Jerusalem. Men han havde forstaaet,
at det er i Kjærlighed og gode Gjerninger at enhver
af os til sin sidste Time skal svare Gud den Skat,
som Han har paalagt os at yde her i Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
