Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gud er i Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
114
vin, ligesom det kunde falde. Navnlig var han
glad, naar han der traf sammen med en bekjendtr
som han kunde sidde og drikke med, og selv om
han ikke drak sig fuld, saa forlod han dog sjeldent
Beværtningen uden med en lille Rus, hvorved han
tit snakkede over sig, ligesom det ogsaa kunde
træffe sig, at han stansede og tiltalte et fremmed
Menneske paa Gaden. Nu var alt dette gaaet over
af sig selv og der havde lagt sig et Præg af stille
Glæde over hele hans Liv. Om Morgenen satte
han sig til sit Arbejde og naar det var Tid at holde
Fyraften, tog han Lampen ned af Sømmet, stillede
den paa Bordet, fik Bogen frem og gav sig til
at læse. Jo mere han læste, desto bedre forstod
han det læste og med hver Dag følte han sig mere
og mere let om Hjertet.
En Aften, da Martin havde fordybet sig ganske
særlig i Læsningen, kom han til det sjette Ka-
pitel af St. Lucas Evangelium, hvor han læste føl-
gende Vers:
„Hvo, som slaar Dig paa det ene Kindben,
byd ham og det andet til, og hvo som tager Kap-
pen fra Dig, formen ham heller ikke Kjortelen.
Giv hver den, som beder Dig, og at den, som
tager dit fra Dig, kræv det ikke igjen. Og som I
ville, at Menneskene skulle gjøre mod Eder, ligesaa
gjøre og I mod dem.“
Han læste videre og kom til det Sted, hvor
Herren siger:
„Men hvi kalde I mig Herre, Herre! og gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
